Lys over land

 

Når jeg optager video, bruger jeg typisk 1-3 videolamper alt efter omstændighederne.

Hvis jeg blot skal skyde et “talking head”  på en lys baggrund, nøjes jeg med en enkelt lampe placeret lidt til højre eller venstre for mit kamera. Undgå at placere lampen direkte foran personen, da det giver et “fladt” billede. Lampen kan hæves eller sænkes så den ikke skaber uheldige skygger på personen – fx vil en højt placeret lampe kunne skabe sorte rander under øjne og næse. Undgå også at placere lampen under hovedhøjde – med mindre du er ved at lave en gyserfilm 🙂

Hvis den side af personen, der vender væk fra lampen, bliver lidt for mørk, kan det være nødvendigt at sætte en ekstra lampe op for at give lys til den anden side. Sørg for at denne lampe kun lyser med 25-50% kraft at det lys, der kommer fra den primære lyskilde, for at skabe kontrast.

Står din person foran en mørk baggrund, kan det være en god ide også at have et “kantlys” eller “hårlys” hængende over personen (udenfor billedet) og belyse hoved og skuldre for at undgå personen falder i ét med baggrunden.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.